Levering og salgsbetingelser
Specielle betingelser fra købers side, specificeret i købers ordre, er ikke bindende for Ramudden, medmindre skriftlig accept foreligger.
Tilbud
De opgivne priser er ekskl. moms og eventuelle andre udgifter. Ramudden kan frit tilbagekalde tilbud, indtil købers accept er kommet frem til Ramudden. Tilbud bortfalder, såfremt accept ikke er kommet frem til Ramudden senest 30 dage fra tilbudsdato, medmindre andet er angivet i tilbuddet. Ramudden forbeholder sig ret til uden varsel at ændre prislister og katalogmateriale. Opgivne mål og tekniske specifikationer i katalogmateriale er af vejledende karakter, og Ramudden påtager sig intet ansvar for fejl i ovennævnte materiale.
Ordre
Ordre kan afgives pr. telefon eller pr. mail, men er kun bindende, når de er accepteret af Ramudden. Ramudden sender en skriftlig ordrebekræftelse. De skal kontrollere ordrebekræftelsen og omgående skriftlig informere Ramudden om eventuelle uoverensstemmelser. I modsat fald vil oplysningerne på ordrebekræftelsen gælde for denne aftale. Annullering accepteres kun efter aftale og mod betaling af påløbne omkostninger og dækningsbidrag.
Levering / forsendelse
Levering sker normalt inden for 1-3 hverdage Ab Ramuddens adresse i Roskilde/Rødovre/Fredericia/Århus, såfremt der ikke foreligger anden skriftlig aftale. Forsendelsen sker på købers regning og risiko. Dersom Ramudden ikke har modtaget nogen skriftlig instruks for forsendelse, vælges transportmiddel af Ramudden.
Leveringstid
Ramudden er uden ansvar for forsinkelser eller forhindringer, som skyldes force majeure eller andre forhold, der unddrager sig selskabets indflydelse eller kontrol, herunder manglende oplysninger fra købers side. Leveringstiden vil i sådanne tilfælde kunne udskydes i et tidsrum svarende til leveringshindringens varighed. Levering til den således udskudte leveringstid anses i enhver henseende for rettidig. Ramudden påtager sig intet ansvar for følgerne af en evt. forsinkelse, og en sådan giver ikke køber ret til at hæve købet, hvis levering finder sted inden 12 uger efter den fastsatte leveringstid.
Ejendomsforbehold m.v.
Det leverede forbliver Ramuddens ejendom, indtil betaling er erlagt fuldt ud. Såfremt kunden ikke betaler rettidigt, er Ramudden berettiget til at tage det solgte tilbage uden dom i overensstemmelse med de herom gældende regler.Ethvert projekt / forslag og enhver tegning/teknisk specifikation / softwarerettighed forbliver Ramuddens ejendom og må ikke uden Ramudden samtykke helt eller delvist kopieres, reproduceres, offentliggøres eller videregives til tredjemand. Tegninger/tekniske specifikationer til brug ved installation og ibrugtagning forbliver købers ejendom.
Reklamationer
Køber er forpligtet til straks ved modtagelsen at foretage en nøje undersøgelse af det modtagne og forvisse sig om, at det svarer til det, der er købt, og at det er fejlfrit. Fejl og mangler, som køber opdager ved denne undersøgelse, skal straks og senest 8 dage efter varens modtagelse meddeles Ramudden skriftligt, såfremt køber ønsker at gøre mangels beføjelser gældende. Om fejl og mangler, der opdages senere, skal der straks og senest 8 dage efter det tidspunkt, hvor fejlen viser sig, gives skriftlig meddelelse til Ramudden. Under alle omstændigheder er Ramudden ansvarsfri for fejl og mangler, der viser sig mere end 12 måneder efter levering. Reklameres der ikke rettidigt, eller opdager køber fejl og mangler ved det købte efter 8 dage fra modtagelsen, som burde have været opdaget under den førnævnte undersøgelse, fortaber køber sin ret til at gøre sine mangelbeføjelser gældende.I tilfælde af rettidig reklamation over en af Ramudden anerkendt mangel har Ramudden ret til at foretage om levering, og køber kan ikke kræve erstatning i øvrigt.Ramudden hæfter ikke for transportskader. Reklamationer angående transportskader skal ske direkte til transportselskabet, der er ansvarlig for transporten.
Garanti
Varer, der er behæftet med konstruktions-, fabrikations- eller materialefejl, repareres hurtigst muligt inden for normal arbejdstid eller ombyttes uden beregning inden for 12 måneder, dog 24 måneder ved forbruger køb, når de sendes franko til Ramudden. Garantiperioden regnes fra leveringstidspunktet.De med reparationen eller ombytningen forbundne transport- og forsikringsomkostninger, herunder eventuelle rejseomkostninger, opholdsudgifter etc. såvel som eventuelle omkostninger i forbindelse med demontering og montering, afholdes af køber. Reparation eller ombytning kan ikke føre til nogen form for erstatningspligt for tab som følge af forsinkelse.For indkøbte dele, som udgør en del af Ramuddena leverance, påtager Ramudden sig kun ansvar i samme omfang som Ramuddens leverandør.
Ansvar
Ramudden påtager sig intet ansvar for driftstab, mistet fortjeneste eller andre indirekte tab, der måtte være følge af leverede produkters svigten, uanset årsagen, herunder at der måtte være konstruktions-, fabrikations- eller materialefejl.Eventuelle videregående ansvar som følge af ukorrekt eller ulovlig anvendelse af leverede produkter er Ramudden uvedkommende.
Ansvar for materiellets skadevoldelse (produktansvar)
Ramudden er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af Ramudden eller andre, som Ramudden har ansvaret for.Ramudden er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, mens materiellet er i køberens eller dennes kundes besiddelse. Ramudden er heller ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af køberen eller på produkter, hvori disse indgår. Ramuddens erstatningsansvar er begrænset til kr. 1 millioner pr. skadestilfælde. Ved skadestilfælde forstås samtlige beskadigelser, der skyldes samme fejl eller forsømmelse.Ramudden er i intet tilfælde ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
I den udstrækning, Ramudden måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køberen forpligtet til at holde Ramudden skadesløs i samme omfang, som Ramuddens ansvar er begrænset efter de 3 forudgående stykker.
Disse begrænsninger i Ramuddens ansvar gælder ikke, hvis selskabet har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.
Ramudden og køberen er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af materiellet.
Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.
Ramudden og køberen er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af en skade, som påstås forårsaget af materiellet.
Særlige betingelser
Hvis en domstol finder, at nogen del af denne aftale er ugyldig eller uden retskraft, påvirker det ikke resten af aftalen. Ramudden kan lade en kompetent tredjemand udføre sine forpligtelser. Derudover kan ingen af parterne overdrage eller overføre nogen forpligtelser eller rettigheder til andre.Lejemålets begyndelse og ophør
Lejemålet begynder den dag, hvor det lejede forlader ejerens depot. Lejemålet ophører den dag, hvor det lejede er ejeren i hænde på dennes depot eller et mellem parterne særskilt aftalt sted.Montering / opstilling m.m.
Den tid, der af ejeren anvendes til opstilling, nedtagning, montering m.m. af det lejede, betales særskilt af lejeren efter udlejerens timesatser, jf. den til enhver tid gældende prisliste.Ejendomsforbehold m.m.
Ejendomsretten til det lejede forbliver hos udlejeren. Lejeren er ikke berettiget til uden ejerens samtykke at flytte det lejede fra leveringsstedet. Det lejede må ikke på nogen måde ændres eller omdannes uden udlejerens skriftlige samtykke.Betalingsbetingelser / morarenter
Betalingsbetingelserne er 20 dage netto fra fakturadato. Ved forsinket betaling tillægges en morarente på 2% pr. påbegyndt måned.Reklamation
Såfremt lejeren er af den opfattelse, at det lejede er leveret i defekt eller beskadiget stand, påhviler det ham øjeblikkeligt og senest 24 timer efter leveringen at give meddelelse herom til udlejeren.Vedligeholdelse / driftsforstyrrelser
Lejeren er forpligtet til at vedligeholde det lejede, således at det ikke forringes udover, hvad der er en følge af sædvanligt slid og ælde. Lejeren er ikke berettiget til at reparere eller på anden måde udbedre det lejede, med mindre han modtager udlejerens skriftlige samtykke hertil. Når levering er sket, har lejeren ansvaret for det lejede, således at lejeren er erstatningsansvarlig overfor udlejeren, såfremt det lejede bliver beskadiget eller bortkommer. Såfremt der sker skader på det lejede, eller det lejede i lejeperioden ophører med at fungere efter hensigten, skal lejeren straks meddele dette til udlejeren.Besigtigelsesadgang
Lejeren skal give udlejeren adgang til at inspicere, reparere eller udskifte det lejede. Såfremt der foreligger funktionsfejl, som ikke umiddelbart kan udbedres, er udlejeren berettiget til at udskifte materiellet med et andet af samme type og samme stand. Er en sådan udskiftning ikke mulig, ophører lejemålet fra den dag, hvor funktionsfejlen indtraf, og lejeren vil ikke kunne gøre et erstatningskrav gældende overfor udlejeren som følge af, at materiellet ikke længere er funktionsdygtigt.Fremleje
Lejeren er ikke berettiget til at fremleje det lejede.